Gammelt og nyt-hedsbrev – eller Arbejdsrapport 2023 for Campingcam

Jeg vågnede en morgen og tænkte: Hvad hvis nu der ikke fandtes projekter. Hvad var der så? Mit liv er struktureret af projekter og det at se kunstværker som projekter har for mig været med til at åbne dem op og blive en del af verden. Det har netop gjort værket til ikke (udelukkende) at være et objekt, men et felt, et sted – en udstrækning i tid. Men at tænke i projekter gør også noget ved vores måde at leve på og i bogen Projektmennesket, bliver projektet foldet ud som en måde at strukturere og organiserer sig i et kapitalistisk selvrealiserings flow. Jeg har tygget på det i et års tid, ind imellem alle projekterne. For hvordan får vi projekterne til at hænge sammen på kryds og tværs, blive til liv og erkendelser og ikke bare særligt afsluttede enheder, sådan at alle vores projekter ikke bare er isolerede bobler der  hver især sejler rundt imellem os? Hvordan får vi så at sige boblerne til at springe? Forankres, give betydning? Hvordan kan vi gentænke produktion, proces, materialer, værk, autonomi, tid og rum? Give mulighed for at lade proces og sted være en del af værket, lade det vokse og udvikle sig over år, omfavne usikkerhed og indrømme at et værk aldrig er færdigt? Folde steders forviklede poly- tider og -fortællinger ud, at flytte og give værdi til det vi efterlader og overser, omfavne alle de irriterende ting og gøre dem til vores styrke? Det er stadig spørgsmålene – og vi må blive med at forsøge at navigere med kunstprojekterne, samtidig med at vi passer på vi ikke selv  pisker til bølgerne og drukner….?!! Godt nytår!

Tak til alle fødselshjælpere, samarbejds- og diskussionspartnere, foreninger, sammenslutninger, hjemmehjælpere…, brugere, økonomiske hjælpere, tekniske hjælpere, støtter og det kæmpe felt af folk der er en del af det hele. Jan-marts, LOKALE Griffenfeldtsgade København: Igangsætning af første rul i Lokales lange kollektive udstillingsserie Skønhed, værksted, sprog og handling. Jeg var på Skønhedsholdet og vi lavede udstillingsrummet om til det sted vi længe havde ønsket os det skulle være. Et sted hvor der ikke blev renset ud og startet på ny, men man fortsatte og byggede videre på de foregående værker/udstillinger. Langt væk fra den hvide kube. Og jeg læste Ruskin og fortalte om det, og om studietur til Carlo Scarpas arkitektur interventioner i efteråret. Scarpa og Ruskin, demokrati, kollektivværker og hjemmelavethed. Tankerne har fulgt mig lige siden. Lavede dansegulv (af pigonæblepalleplader fra Grønttorvet og Pirpa tiden) og Søjle til Skønhed af grøntsags- og cykelpap fra Griffenfeldtsgade. Lokale fortsætter – andre steder!

Jan-Marts, Skærum Mølle: Vestjylland med KS_Jyllands udstilling GODS på Nørre Vosborg. Den forstenende Tømmerflåde blev bygget på Skærum Mølle. Lige mellem en Per Kirkeby bygning, et amatør -teglværksmuseum, geologi, arkæologi og astronomi. Åhh - sikke fund sikke et sted. Sammenhængen med omgivelserne. Hvad tager vi med os og hvad skal vi bjerge når det hele forsvinder? Folkeuniversitetet? Indtil videre har tømmerflåden fået lov at blive liggende. Skal snart op og se til den og hvad der videre skal ske. Måske ingenting?

April-maj, Næstved: Inbetween events. Med KUP (Kvindeligt Univers i Provinsen) på Næstved Grafiske værksted. Jeg indsamlede plakatrester rundt omkring i Næstved. Plakater i det offentlige rum er en saga blot. Der er hverken plakater eller steder til dem. Kun Stangtennisklistermærker og tags. Satte plakatresterne sammen og lavede ny plakat, trykt som offset. Man kunne tage en med sig fra grafikgalleriet, og ellers er de blevet sat op i Næstved igen. Fedt projekt, fik talt og foræret plakater til en masse folk i Næstved – og nu elsker jeg Næstved. Der er flere plakater.

Marts-april-maj, Frederiksberg Campus: Galleri for det muliges kunst. En udstilling på Det Biovidenskabelige Fakultet i samarbejde med antropolog Nathalia Brichet, som er en del af forskningsprojektet Cattle Crossroads.  Om vores omgang med produktionsdyr og vores løsninger af eskalerende sundheds- og klimaproblemer. Knogler, yvere, vommagneter, historier og museer. For hvordan forener man efterladte montre fra Daells varehus, anvendt i en 70´ernes side-by-side udstillingsæstetik, lilla filt og synlige samlinger med landbohøjskolens højteknologiske forskning, dyr og samling? Og så med en turboantropologs ny-indsamlinger fra dansk landbrug?? 20 montre a 1,5 x 1 x 75 cm. Udstillingen kan ses ved henvendelse. Den fortsætter med ændringer og interventioner i nogle år – måske skal den ud at rejse.

Maj, Gellerup: Med Sigrids Stue samlede vi  ind fra de 8 kæmpe boligblokke der skal rives ned i Gellerupparken som en del af af-ghettoiseringen.  Forstemmende. Der er så mange fine ting ved de huse, det sted og de folk der bor der. De trænger selvfølgelig til lidt kærlighed. Men hvem gør ikke det? Elementerne skal bruges i et fremtidigt værk. Elsker nu også SiS og Gellerup.
Mødtes også med FolkeSundhedvest hvor Omsamling Gellerup blev produceret og installeret sidste år. Hvordan går det?  Bliver det brugt? Indenfor er det forankrings og mødested og fortællinger om huset og dets historie. Trappelandskabet udenfor bliver siddet, ventet og leget på. Har fået parkour-video (og er glad for vi satte det så godt fast). I Skabene indenfor skal jeg måske hjælpe dem lidt i gang. Evaluering af kunstværker sammen med brugerne er super fedt. Må vi bruge hænge julepynt på det? Ja!! Kan vi flytte det der lidt til venstre så alle kan sidde der??? Jaa!

Marts april Maj, Tustrupskovene: Jeh Etnalp. Med Cecilie Rubow. Dyrehavehuset. Tidligt forår – sumpet og vådt. Dejligt at lave noget med og tilbringe dage med Cecilie. Vi blev glade for fælden. Vi synes der var fælder overalt. Måske var vi selv en af dem. Og glade for at falde i den. Ahhh- de store midtsjællandske skove. Eventyr. Tak til Bess Kristoffersen.

Juni, Skærum Mølle og Nørre Vosborg: Workshop og talk. Tilbage til Forstenet tømmerflåde og fortælle og vise billeder og få jordbærkage og kaffe. Sove der. Og næste dag miniworkshop i Det Fantastiske Insekt Hotel hos ET4U (åbent året rundt. Ingen booking nødvendig) Vi lavede og talte om insektsamlinger. Svirrende perspektiver.

Maj-Juni, Bispebjerg Hospital: Gåturer, indsamling, møder, modeller præciseres på Bispebjerg. Man opdager hvor afsindige mængder af jern der er i moderne beton byggeri. Det nye Hospital skyder langsomt op, og vi følger det tæt. Talk og spændende diskusioner ifbm. Cph. Architecture Festival (CAFx) og Art Week, samt talk med Områdeløft Bispebjerg Bakke. Det lille kontor/formidlings/indsamlings (arkiv) central som følger projektet alle årene, fungerer utrolig godt.

August, Århus: Re-installering af Skønhed, Værksted, Sprog og Handling i KH7 artspace, sammen med Lokale. Eller dokumentation? Viser vi en måde at arbejde på?

August-Sep, Ringsted, Bøgede og omegn: Omflakning blandt rettigheder- Et produktionshelle.  Stort projekt her der involverede mine egen og min mors erindringer om barndommens Bøgede – en gård lidt udenfor Ringsted. Cyklede området tyndt og fik det til at hænge sammen med Ringsted Galleriet. Det var et forsøg på at finde håb midt imellem motorvej, nedbrændt familiegård, rullegræs, marker og dansk landbrug som man står magtesløs overfor. Midtsjælland! Humleore, Dyndet, bakken, Coronacamping, Kværkeby! Hvad kalder man det der du har lavet? Var der en der spurgte. En udlægning! Ringstedgalleriet Land.Brug.Land.skab! Med Jette Gejl.

Sep-nov, Chr.Havn: Fantastiske 150m2 i Turboladen på Statens værksteder: Forsøg og indsamling af klinker til udsmykningen af Bispebjerg Hospital. Få overblik og lagt ud alle de klinker og fliser jeg har indsamlet gennem årene. Hasleklinker og Höganæs. Hvad mangler og hvad kan lade sig gøre og hvordan. Alle borekerner fra Bispebjerg skåret over – det er et vildt projekt. Men jeg tror stadig på det. Uundværligt overblik der kom her, da den lille indsamlingcentrals indhold for første gang fik lov at folde sig ud. Det stedsspecifikke værk til Bispebjerg Hospital færdig i 2026 regner vi med (27?). 10 år undervejs. Det er godt.

Oktober, Kerteminde: De flydende krystallers rige lll. Der var noget med det grusgulv der skulle udstilles på, som passede med knuste fladskærme. Sand og glas. Det var en afskærmning. 2 x 2,5 x 2,5 m. For hvornår kan vi bare slukke for skærmen og komme ned til vandet og samle tang og sten? Den måde de reflekterede lyset på som gamle falmede herregårdsspejle. Det er 3. gang De Flydende Krystallers Rige, har indtaget en form. Tak til Lundsgård Gods og Torgny Wilcke

November, Blommehaven: Lavede folder til Omflakning blandt Rettigheder. Et produktionshelle når den nu skulle til Århus. Ville projektet kunne klare sig her? Stedsspecifikt Ringsteds produktionshelle-projekt i Århus?

December, Århus: Omflakning blandt rettigheder ll. KH7 artspace, med Jette Gejl. Og der er udstillingen lidt endnu. Afsindig nysgerrigt publikum har studeret værket og stillet spørgsmål. Der er heldigvis altid noget man ikke har tænkt på. Markstensbunke fra Kværkeby flyttet til KH7Artspace.

Og så planlægning og opsamling i december skumring. Har jeg glemt noget? Projektreflektion og publikation i 2024.

 

Projektmennekset: Anders Fogh Jensen