Museumsfaskinemaskinen i Thisted 2024
I forbindelse med udstillingen Rådhus med Kunstnersammenslutningen Jylland på Thisted gamle rådhus. Arr Kunstforeningen Det Ny Kastet Thisted.
Bygningen er tegnet af Gottlieb Bindesbøll og bygningen er et tema i hele udstillingen. Her udstilles og udvikles projektet MuseumsFaskineMaskine, som startede i Skærbæk 2019 og som sidenhen har haft forskellige formationer og nedslag. I Thisted vil den få karakter af arkiv, hver enkelt del skal affotograferes, beskrives og nummereres, og en digital version af værket vil blive født og laves om til pdf til download. MuseumsFaskineMaskinen fra Skærbæk er et projekt der startede ifm. en udstilling og en bunke kasserede sten mm bag Museum Sønderjylland, og en lille by Skærbæk, som havde mistet deres lokalhistoriske museum, pga. museumslovgivning omkring bevarelse, destruktion og besparelse. Jeg kørte til Tønder for at hente noget af den tabte kulturarv tilbage, og lavede i Skærbæk en museums faskine, inspireret af vadehavets to rækker af pæle, der laver landvining. Efterfølgende har "Museumsfaskinenmaskinen" rejst flere gange, og hver gang er den blev ladet med mere værdi. For hver gang bunken af sten udstilles, tilføres nye bygningsfragmenter, ligesom samlingen som sådan forøger sin værdi. Indimellem står bunken tilbage i Skærbæk, og venter. Sidst var MuseumsFaskineMaskinen i København på udstillingsstedet Lokale og et seminar og talk omkring den blev afholdt. I Thisted vil installationen være en fysisk forhindring i udstillingsrummet samtidig med at det både er et fysisk og digitalt arkiv. Det lokalhistoriske arkiv i Skærbæk, som har til huse i den tidl. musseumsbygning, vil det nu også kunne indgå i, og således på én måde komme hjem igen. Det nye rådhus i Thisted blev netop bygget fordi man ikke havde plads og ordentlige forhold for arkiverne. Arkiver er som bunker – de vokser og kræver plads og nye bygninger. Det er et lag i MuseumsFaskineMaskinen at den der har en mærkelig vilje, den vil have mig til at gøre noget, fodre den så den kan vokse - spørge om de forhold den lever under nu også er gode nok? Det er temaet i The pile and i som man kan læse her.
I forbindelse med at Museumsfaskinen kommer til Thisted og virker i de smukke lokaler, affotograferes hver enkel sten og der oprettes et arkiv.