Årsrapport og horoskop for CampingCam 2021

Mit stjernetegn er samleren, jeg er Stedsspecifik  i ascendanten og født i Hverdagens vrimmel. Her kommer rapport fra årets gang for sådan en.

Gellerupparken, Sigrids stue, Nyt Børne og Sundhedshus
I forbindelse med projektet ” Et sted er ikke et netværk” til et Nye børne og Sundhedshus sat i gang af Århus Kommune, har mine veje krydset Gellerupparken og Sigrid Stue mange gange i løbet af i 2021. Byggeriet er forsinket, men planen er nu at realiserer det i april 2022.  Og vi er klar: Der er indsamlet materialer fra diverse nu lukkede institutioner i området, holdt talk, haft besøg og besøgt  og snakket med og gået tur og lavet workshops og set på og samlet ind. Hermed billede fra opstilling af relieffet  i Det nye Sport og kultur campus. Projektet er initieret af Århus Kommune, med Statens Kunstfond og Århus Billedkunstråde som partner og Sigrids stue som forankringspartner. Derudover søgte jeg Kirsten og Gunnerfonden, og derved kan vi nu realisere et stort udendørs sten/trappelandskab til Børne og Sundhedshuset, som binder inde og ude sammen og helt konkret forankrer projektet udefra i området.  Følg eller se mere om det her

Trappesletten i Vestervig fortsætter
Bliver man nogen siden færdig med Vestervig? Det pibler op med nye sten og historier og sammenhænge hver gang man er der og Thisted kommune sagde ja til en mindre ekstra bevilling, og så kunne vi få støbt det bord der hele tiden har manglet, og få lavet nye gamle trapper af sten, der er dukket op til overfladen, fået beplantet lidt mere og lavet flere stier og styrket sammenhængen og forankringen til resten af byen. Dialogen,  historierne og samarbejdet er en stor del af projektet. Vi starter med en folder og derefter en talk til sommer på trapperne, så projektet fortsætter heldigvis. Tak især til Den grønne gruppe der opmærksomt holder vedlige, luer, planter, slår græs og får nye ideer. Læs mere her Vestervigtrapperne

Bispebjerg galaksen
Udsmykning til Nyt Bispebjerg Hospital er et af de længere varende projekter, med mange digressioner, sidegevinster, historier og fund undervejs. Men efterhånden er leret brændt, træet er tørt, værkstedet er flyttet, tekstiler er fundet. Projektet fører mig vidt omkring til steder og folk i Karise, Stenløse savværk, Anne Prytz Schaldemose har taget nogle nærværende fotos, og 70 Danske Landskabsarkitekter som var på besøg i sommer.  Så selvom byggerier et udsat et år, begynder der at nærme sig noget i horisonten. Der er støbt det første fundament til byggeriet. Jeg søgte penge hos arkitekturudvalget i Statens Kunstfond – og det resulterer nu i en studierejse for at se arkitekt og designer Carlo Scarpas bygnings og installering af artefakter i foråret 2022.

ET4U var også forbi Bispebjerg og til marts skal jeg fortælle i Tanken i Lemvig. Det glæder mig til. Her kommer tråde tilbage til projektet Mere Ærø, som blev bygget af slagger fra Nissum-Bredning ved Lemvig. Jeg elsker når tingene går i ring, fortsætter og tager sine egne uventede drejninger

Med titlen KUP- kvindeligt univers i provinsen blev 2021 sådan set sparket godt i gang. NUGalleri i Næsteved havde inviteret og efter flere møder og ture lavede vi (Heidi Hove, Kristina Ask, Dorthe Buchwald, Sarah Bodil Tierney, Ulla Hvejsel, Jette Ellgaard, Lotte Juul Petersen) en udstilling. På havnen (!) i Næstved, vandrede jeg lykkelig rundt imellem bjerge af kasserede glas og fladskærme. Det blev bla til De flydende krystallers rige. Vi fortsætter møderne i KUP i 2022.

Hollufgaard Værket af omgivelserne
Hollufgaard er oprindelig en gammel Herregård, nu produktionssted og residency for kunstnere mm. Dets omtumlede historie og sammenhæng mellem arkæologi, kunstproduktion og museum forsøgte jeg at udgrave og byggede mit eget produktions værksted ved at grave et hul/lave en udgravning i Parken. Her fandt jeg strips, og sølvpapir og flinet sten. Man kan læse mere om projektet her. Og om forholdet mellem værdi og objekt, museum og hvad der kendetegner et sted? Udstillingen varede fra juni- oktober, og havde en afstikker til Det Fynske Kunstmuseums udstillingslokale.

Gravmonumenter
Jakob Fabricius arrangerede en udstilling om gravmonumenter og jeg afleverede en slags opskrift. Udstillingen blev vist i Århus Kunsthal og Seoul. Man kan læse teksten her

Udstillingsfællesskabet Lokale i Griffenfeldsgade har hele året været omdrejningspunkt for møder og udstillinger. Jeg var især involveret i en tekstiludstilling, hvor Mette Høyen viste sine væverier samtidig med at jeg med  Åse Eg Jørgensen lavede 3  mini-about-tekstil-udstillinger: Åse og mines bøger om tekstil,  Kirsten Jensens frimærkesamling med tekstilmotiver, og Hemslöjd en ophobning af væve og garn. Sidstnævnte ar fremkommet ved et forladt hus i Sverige, som afslørede en vævers efterladenskaber med indtil flere væve (sammenklappede kan de fint ligge på taget af en Suzuki Ignis), sække af plantefarvet garn, gamle trasmåtter mmm. Det hentede vi og kørte til Lokale. Tak til familien Nørgaard i Sverige.

Der vil være flere fortsættelser og nye begyndelser på projekter i 2022 bl.a er jeg  blevet inviteret til at være medlem af kunstnersammenslutningen Jylland , og det glæder jeg mig til at indgå i.  Til juni kommer der en udstilling i Lokale (arb titel: Steneren i Lokale) der vil folde projekterne ud og vise sten og konglomerater og tekster og historier og billeder projekterne.